Indholdsfortegnelse

Varmepumper

Gode grunde til at vælge en varmepumpe

Læsetid: 15 min.
Visninger: 2522

Varmepumper er blevet en stadig mere populær opvarmningsform i de danske hjem, men hvad er det egentlig, der gør dem så attraktive? I dette indlæg vil vi kigge på nogle af de gode grunde til at vælge en varmepumpe til dit hjem. Vi vil se på både økonomiske og miljømæssige fordele samt andre faktorer, der kan gøre varmepumper til det bedste valg for dig og din familie. Læs med og bliv klogere på, hvorfor en varmepumpe måske er den rigtige opvarmningsform for dig.

  • Kan spare dig på varmeregningen sammenlignet med andre varmekilder.
  • Er utroligt miljøvenligt.
  • Er mere energieffektiv end nogle andre varmeløsninger.
  • Er uafhængig af fossile brændstoffer.
  • Kan både varme og køle – og dækker dermed alle sæsoner for et behageligt hjem.
  • Genererer både rumvarme og varmt brugsvand.

Køb en Monobloc hos Bedre Klima

Vores Monobloc er vores bestseller, og det er der flere årsager til.

Monobloc har et stilrent design, er ekstrem lydløs og særlig energieffektiv. Vi har mange varianter af LG Monobloc og kan derfor dække næsten alle kunders behov ift. hvilke type Monobloc de ønsker.

Ønsker du at se mere til vores Monobloc?

LG Monobloc luft til vand varmepumpe 12,14,16 kw.

Intro

Varmepumper er kommet for at blive, og konceptet bag dem anvendes til mange af dagligdagens gøremål. Hvis du har været inde i en dagligvarebutik, er chancen stor for, at du har købt noget, der har været opbevaret i et kølerum med en varmepumpe. Køleskabe fungerer også på samme måde, men de er primært designet til at opretholde kulde.

At købe en varmepumpe kan være en stor beslutning. Økonomisk set kræver det større overvejelse, især ved selve købet. Dog vil varmepumpen ofte kunne betale sig selv hjem på de besparelser, den genererer over årene.

 

Råd 1. Besparelse i form af billige varmepumper, er ofte en dårlig langsigtet idé

En besparelse i form af billige varmepumper kan ofte være en dårlig langsigtet idé af flere grunde.

For det første kan billige varmepumper have en kortere levetid end dyrere og mere kvalitetsmæssige varmepumper. Det kan betyde, at man efter kort tid skal udskifte varmepumpen, hvilket kan medføre ekstra omkostninger og ressourcespild.

For det andet kan billige varmepumper være mindre effektive og derfor have højere energiforbrug. Det kan betyde, at man på sigt ikke opnår den besparelse på energiregningen, som man havde håbet på, og at man derfor ikke får den forventede værdi ud af investeringen.

Endelig kan en billig varmepumpe være mindre pålidelig og mere tilbøjelig til at kræve reparationer og vedligeholdelse, hvilket kan være både besværligt og dyrt i længden.

Alt i alt kan det derfor være en bedre idé at investere i en mere kvalitetsmæssig og pålidelig varmepumpe, selvom det kan være en større udgift på kort sigt. På den måde kan man sikre sig en bedre og mere holdbar løsning, der både sparer energi og penge på længere sigt.

 

Råd 2. Undgå at montere din varmepumpe selv!

Vi ser gang på gang, at folk uden nogen form for ekspertise prøver kræfter med at montere en varmepumpe selv for at spare penge. Vi skriver ikke dette for at prøve at få flere til at købe montering gennem os; tværtimod skriver vi dette, fordi vi ofte har hjulpet kunder, der har monteret deres varmepumpe selv og pludselig har oplevet problemer. Dette har ofte ført til større uforudsete omkostninger. Hvis du som forbruger ikke bruger en VE-godkendt montør, mister du også garantien på produktet.

Desværre har dårlige installationer også ført til dårlig omtale, herunder varmepumper, der larmer. I syv ud af ti tilfælde skyldes det, at varmepumpen ikke er monteret ordentligt og står løs på fødderne, eller fordi varmepumpen har løse dele, der ikke er fastgjort korrekt. I andre tilfælde skyldes det, at forbrugerne ønsker at købe noget billigt bras – for at sige det lige ud.

 

Effektivitet af varmepumper

Hvis dit hjem bliver opvarmet af fossile brændstoffer, træ, gas eller olie, kan det være en god idé at investere i en varmepumpe. En varmepumpe kører udelukkende på el og fungerer særligt effektivt i det danske vejr. Nogle varmepumper, såsom LG varmepumper, er 100% effektive ned til -20 grader Celsius og passer derfor godt ind i det danske hjem.

En varmepumpe er særligt energieffektiv i forhold til den varme, den producerer. Man kan vurdere effektiviteten ved at kigge på COP-værdien (Coefficient of performance) og SCOP-værdien.

COP er kort fortalt forholdet mellem den producerede varme og den mængde strøm, maskinen bruger. Du kan læse mere om varmepumpefagtermer i vores varmepumpe-ordbog.

Vores varmepumper har i gennemsnit en maksimal COP på 4,5. Det betyder, at de genererer 4,5 gange den mængde varme/energi, som de samler op udefra. Du får altså 4,5 gange så meget varmeenergi ud, som varmepumpen bruger i el. 1 kW giver altså 4,5 joule tilbage.

 

Hvorfor er varmepumper er det grønnere valg

Som sagt anvender varmepumper ikke fossile brændstoffer, selvom det kan diskuteres om dette statement er 100% korrekt, da det afhænger af ens EL-distributør. Dog anvender alle varmepumper den naturlige varmeenergi, der er tilgængelig i dens omgivelser og omdanner den til anvendelig varme til ens bolig.

Selv hvis dit hjem kørte på el, der blev produceret med fossile brændstoffer, ville en varmepumpe stadig være et grønnere valg end alternativerne. Dette skyldes, at varmepumper er særligt energieffektive i forhold til andre varmemuligheder. Varmepumper har typisk en COP (Coefficient of performance) på mellem ca. 3,5 og 6, hvilket betyder, at de afgiver 3,5 til 6 gange så meget varme som den strøm, de bruger.

Hos boliger er det svært at finde noget, der kan slå varmepumper på COP-værdien, der beskriver, hvor meget varme du får i forhold til den strøm, der bruges. Det skal nævnes, at COP-værdi er en måleenhed, der udelukkende bruges ved varmepumper, men der er ikke nogle alternativer, der i øjeblikket kan overgå varmepumpen på effektivitet. Derfor kan man forvente at spare på elregningen, hvis en varmepumpe installeres korrekt.

I takt med at flere og flere begynder at benytte elbiler og andre midler, som tidligere har kørt på fossile brændstoffer, ser vi også en udvikling i det danske elnet og i udlandet. Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (Vedvarende energi (kefm.dk)) producerede Danmark 34% af deres samlede energi ved hjælp af vedvarende energi i 2017 (Grøn energi). Dette tal er formodentlig steget markant med årene i takt med populariteten af blandt andet EL-biler.

Varmepumper vil kun blive grønnere med tiden. I øjeblikket ser vi en større udvikling af varmepumper, da mange udfases, da de kører på syntetiske kølemidler, som vil blive ulovlige at producere inden for de kommende år. Læs mere om love af syntetiske kølemidler i Danmark. Svaret på dette er propanvarmepumper.

Inden for det næste år vil vi se mange skifte til propanvarmepumper, som bruger 100% naturlig gas som kølemiddel i varmepumpen. Dette er ikke farligt i de mængder, der anvendes, og propan er naturligt og forurener derfor næsten intet. Det kræver heller ingen produktion med kemikalier indblandet.

 

Økonomi

Hvis man tager udgangspunkt i de seneste priser (2023), så er luft til vand-varmepumpe, jordvarme og fjernvarme de billigste måder at opvarme sit hus på, når man ser på den rene varmepris.

Varmepumper, sammen med fjernvarme, udgør en særdeles fordelagtig opvarmningsform, der som regel hele tiden bliver mere effektiv og økonomisk.

money

Denne tabel viser 2023 priser fra billigste til dyreste løsning. Priserne er baseret på et
130 m2 parcelhus, og varierer selvfølgelig fra bolig til bolig.

Opvarmningsform Årligt forbrug i enheder Måleenhed Årlig pris i kr. inkl. brugsvand
Jord til vand-varmepumpe – gulv 4.161 kWh 8.613
Luft til vand-varmepumpe – gulvvarme 4.469 kWh 9.251
Jord til vand-varmepumpe 5.246 kWh 10.860
Luft til vand-varmepumpe 5.746 kWh 11.894
Fjernvarme 18,1 MWh 13.547
Luft til luft-varmepumpe 3.202 kWh 16.596
Pillefyr 4.877 kg 17.738
Gasfyr 1.654 m3 18.313
Oliefyr 2.073 l 26.495
Brændeovn 4.588 kg 32.570
Elradiatorer 18.100 kWh 37.467

(Kilde: Det koster de forskellige opvarmningsformer – se priserne for opvarmning af din bolig (bolius.dk) )

 

Elpriserne nåede rekordhøjder i 2022, med en gennemsnitspris på 5,68 kr. pr. kWh i august samme år. Efter et markant fald i september, steg priserne igen i slutningen af året, men er sidenhen faldet tilbage på et pænt niveau. I februar 2023 var gennemsnitsprisen på en kWh 2,06 kr.

Denne nedgang i prisen på strøm skyldes bl.a. en sænkning af elafgiften fra ca. 90 øre til 1 øre, som vil blive fastholdt i de første seks måneder af 2023.

Konklusion: Varmepumper og fjernvarme ligger tæt i forbrugsprisen, men i mange tilfælde er varmepumper billigst.

Det også vigtigt at nævne at staten giver tilskud på varmepumper. Adskillige kilder rapporterer, at borgere vil kunne modtage en ensartet tilskudsordning fra Varmepumpepuljen i 2023, uanset husets størrelse og energiklasse.

Ifølge Energihjem.dk vil tilskuddet forventeligt være på 17.000 kr. til luft-til-vand varmepumper og 27.000 kr. til jordvarmepumper.

 

Varmepumper kan øge dit hus energimærke

I Danmark kan du med en varmepumpe, øge dit hus energimærke hvis du køber en varmepumpe med energimærke A+++. Dette kan hjælpe med at øge din boligs værdi markant.

” Huset springer typisk to klasser op på energimærkeskalaen ved at skifte fra oliefyr til varmepumpe. Det øger husets salgsværdi.”

Carsten Vejborg
ENERGIRÅDGIVER I ENERGITJENESTEN, ENERGISTYRELSEN TIL BOLIUS.DK

Størstedelen af vores varmepumper har energimærke A+++, så hvis du allerede nu overvejer at øge dit hus værdi, kan du se vores udvalg. Du kan også kontakte os direkte for andre spørgsmål.

 

Få det gjort korrekt første gang!

Vi ønsker også i dette indlæg at dække nogle af de bekymringer, der er opstået med årene i takt med, at konkurrencen om salg af varmepumper er steget. Desværre er der også mange forhandlere, der er ligeglade med markedet og deres kunder, og som sælger varmepumper af dårlig kvalitet og udnytter den energikrise, vi lige har været igennem, for at tjene nogle hurtige penge. Derfor ser vi også mange danskere, der er bekymrede over, hvor de skal købe en varmepumpe, og hvor mange desværre giver op.

Det er ærgerligt, at den hårde konkurrence ender med forbrugere, der er utilfredse, har fået dårlig kundeservice og generelt ender skuffede og med en dårlig oplevelse.

Dårlig kvalitet får også folk til at tro, at alt er dårligt. Dette er dog langt fra tilfældet. Mange tror f.eks., at varmepumper larmer utroligt meget, fordi der har været uheldige tilfælde, der har skabt medieomtale. Disse tilfælde har været billige varmepumper eller varmepumper, hvor installationen er blevet udført uprofessionelt.

Det er vigtigt, at tingene bliver gjort korrekt første gang, så du som forbruger slipper for en længere hovedpine. Vi har derfor udarbejdet en guide til at give dig mere tryghed ved køb af en varmepumpe. Her er vores guide, som du kan følge, uanset om du ønsker at købe en varmepumpe hos os eller en af vores konkurrenter.

Vi ønsker, at alle vores læsere og kunder skal føle sig trygge ved det køb, de foretager sig, og som forhåbentlig vil sikre deres boligs opvarmning i årene fremover.

Fjernvarme vs. varmepumper – hvilken varmekilde er bedst?
Selvom varmepumper er et utroligt godt valg i mange tilfælde, så kan det være en god idé at se på alternativerne der er derude. Vi har derfor lavet et dedikeret indlæg der omhandler fjernvarme vs. Varmepumper (Denne blog udkommer snart).

 

 

Fordele og ulemper ved varmepumper

Varmepumper har flere fordele, her er nogle af dem:

Energibesparelser: Varmepumper kan reducere energiforbruget og dermed energiomkostningerne. De kan trække varme fra luften, jorden eller vandet, og bruge denne energi til at varme dit hjem eller kontoret.

Miljøvenlige: Varmepumper bruger ikke fossile brændstoffer, såsom olie eller gas, til at producere varme. De udleder derfor ikke skadelige stoffer til atmosfæren, som kan forårsage global opvarmning. Særligt er propanvarmepumperne en meget miljøvenlig løsning.

Allergivenlige: Varmepumper kan filtrere luften og reducere fugtigheden, hvilket kan forbedre indeklimaet og mindske allergener i luften.

Kan bruges til både opvarmning og nedkøling: Varmepumper kan også bruges til at køle hjemmet om sommeren ved at trække varme ud af indendørsluften og aflede den udenfor.

Holdbare: Varmepumper har normalt en lang levetid og kræver lidt vedligeholdelse, hvilket kan spare penge på lang sigt.

Reducerer støj: Varmepumper er normalt mere støjsvage end traditionelle varmesystemer, hvilket kan gøre dem mere attraktive for boligejere. Kan fås med forskellige typer af varmekilder: Varmepumper kan arbejde med en række forskellige varmekilder, såsom luft, vand og jord, hvilket giver fleksibilitet i forhold til installation og anvendelse.

Energitilskud fra staten: Energistyrelsen har også et mål om at udfase gas- og olie, og i takt med det, tilbydes der et Energitilskud fra staten til varmepumper.

 

 

Ulemper ved en varmepumpe

Opstartsomkostninger: Der er også nogle ulemper forbundet med køb af en varmepumpe, som vi også ønsker at dække. Opstartsomkostningerne er helt klart en af de største ulemper, da der kræves mange penge for at komme i gang. Selvom det er en langsigtet god investering, kan det virke skræmmende at skulle bruge så mange penge. Men man skal huske, at man kan få energitilskud af staten, øge boligens værdi, spare penge på den månedlige elregning og få et dejligt behageligt hjem, hvor man kan styre temperaturen selv, selv når man ikke er hjemme.

Vedligeholdelse: For at sikre levetiden på ens varmepumpe er det selvfølgelig vigtigt at holde varmepumpen ved lige. Dette kan gøres med en eventuel serviceaftale. Hvis du køber en varmepumpe gennem os, får du 5 års totalgaranti på luft/vand varmepumpen og 10 års garanti på kompressoren i luft/luft varmepumpen.

Plads: Varmepumper kræver lidt plads, ligesom de fleste varmealternativer, der findes på markedet. Ofte kræver det plads til en indedel og en udedel.

 

Undgå de fejl mange laver

Støj: Mange skeptikere formoder, at alle varmepumper larmer. Der findes varmepumper på markedet, der larmer, men disse køb kan nemt undgås. Hvis du køber kvalitet, vil du ikke lægge mærke til varmepumpen. Sørg for at købe et anerkendt mærke eller se efter anmeldelser af produkterne. Undgå at købe noget, der er meget billigere end alternativerne, da der ofte er en grund til, at de er for billige.

Køb altid et sted, der virker troværdigt, specielt hvis du handler online. Kig efter anmeldelser, f.eks. på produkter eller Trustpilot. Virker siden troværdig? Har virksomheden kontaktoplysninger? Sådanne ting er værd at kigge efter ved større overvejelseskøb som disse.

Vi anbefaler altid at investere i en ordentlig varmepumpe, hvis man skal have en. Nogle anerkendte mærker inden for varmepumper er f.eks. Panasonic, LG og Midea, som vi sælger i vores shop. Vores varmepumper har et støjniveau på mellem 30 og 50 dB og er derfor lovlige i byer og generelt støjsvage.

Larm ved varmepumper opstår ofte hvis en installation ikke er gjort korrekt, hvilket også er en af mange af forbrugernes bekymringer. Det er derfor vigtigt at købe din varmepumpe et sted hvor der tilbydes montering gennem en autoriseret montør. Vi tilbyder selvfølgelig denne service hos os, og har VE-godkendte montører.


Får dårlig rådgivning:
Det er selvfølgelig svært at sige at man skal undgå dårlig vejledning – det ved man typisk først når man har modtaget det. Vores pointe er, at man bør sørge for at finde en forhandler, som virker til at have styr på emnet og er villig til at gå lidt ekstra for deres kunder. Hvis forbrugeren står tilbage med en varmepumpe, som de ikke ved, hvordan de skal anvende, kan det ende med at koste dem unødvendige omkostninger på elregningerne.

 

Kontakt os for at få profession rådgivning:

Vi står altid klar til at vejlede vores kunder, om det så er via telefon, livechat eller e-mail.

Mail: kontakt@bedreklima.dk
Tlf: 70 60 33 05

 

Hvorfor vælge en varmepumpe frem for andre alternativer?

Mere pålidelig varmekilde.
De seneste års prissvingninger på gas og træpiller har skabt usikkerhed omkring varmekilder til private boliger.

En varmepumpe er en mere pålidelig varmekilde. Den er effektiv og kan bruges til både opvarmning og nedkøling af din bolig. En varmepumpe udnytter energien fra luften, og derfor er den ikke afhængig af fossile brændstoffer eller træpiller. Dette gør en varmepumpe til et mere bæredygtigt alternativ til de traditionelle varmekilder.

I stedet for at bekymre sig om prissvingninger på gas eller træpiller, kan en varmepumpe give dig ro i sindet, da den er mere pålidelig og bæredygtig.

  • I de fleste tilfælde er en varmepumpe den mest økonomiske og miljøvenlige opvarmningsform. Det er både en billigere og mere energieffektiv løsning end fjernvarme.

Varmepumper er ikke altid en-vejs-løsning. Ikke i alle tilfælde er varmepumpen det bedste valg. Der kan være mange ting at tage til overvejelse ved et køb. Men her er nogle gode grunde til at skifte til en. Det kan være en god ide at kontakte nogle eksperter i området, vi tilbyder altid gratis vedledning 70 60 33 05 📞

 

gas

Gas har på det seneste været en ubehagelig ressource at være afhængig af, som boligejer i Danmark. Vi har set store sving i priserne på gas, som nu endelig er ved at falde til ro igen efter de voldsomme svingninger. Trods at priserne er lave igen, så kan det være en god idé at overveje andre løsninger. Eftersom gas procentvis en importvare og krigen i Ukraine stadig er i gang, så kan der stadig være en del usikkerhed i gas.

Gas og olie er heller ikke de mest miljøvenlige ressourcer at forbrænde eller indsamle. Energistyrelsen publicerede i 2020 at de har planer om at udfase olie- og gasfyr. Aftalen skal afhjælpe med at reducere 700.000 tons CO2 i 2030. (Bred aftale om klimavenlig varme til danskerne (kefm.dk)

 

 

 

træpiller


Træpillefyr
er en forældet varmekilde, som gør dig som forbruger afhængig af træpiller. Fyret kræver jævnlig vedligeholdelse og påfyldning. Selvom et nyt fyr kræver mindre vedligeholdelse, fylder det stadig meget og kan være dyrt at reparere.

Desuden har der været mangel på træpiller i nyere tid, hvilket har ført til større efterspørgsel end udbud og har medført, at forbrugerne har manglet træpiller.

 

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Når du udfylder formularen, giver du samtykke til at modtage markedsføring, tips og tricks fra os. Du kan til enhver tid afmelde dig igen via de tilsendte mails.